EUs opkøb af fiskekvoter i de Afrikanske lande

”For os, har det ingen mening eller økonomisk gevinst, fordi den industrielle fiskeflåde ikke giver os nogen chance for at overleve. Hvis regeringen ville lytte til os, ville vi ikke skrive kontrakter med folk der fanger alt, selv små fisk”.
Mario Alberto Da Silva, fisker.

(se mere på panda.org)

Den Europæiske Union har en fælles fiskeripolitik. Havene omkring EU er underlagt fælles regler om bl.a. kvoter, netstørrelse osv. Overfiskeriet er så alvorligt, at WWF vurdere, at bestandene af eksempelvis torsk i Nordeuropa praktisk talt er udryddet. På grund af de manglende muligheder for fiskeri, indenfor EU, har unionen lavet fiskeriaftaler med en række fattige lande uden for EU - heriblandt 15 ulande i Afrika – for at tilfredsstille sit eget marked.

Ifølge en WWF undersøgelse fra 1998 gør man ikke nok fra de vestlige landes side, da man ikke forsøger at gøre op med en overkapacitet af fiskerbåde, der anslås på verdensplan, at være så stor som 250 gange mere end fiskebestandene kan klare.

EU er en af de aktører der gør mindst, da man ikke effektivt har forsøgt at begrænse især den spanske fiskerflådes helt urimelige omfang, i forhold til fiskebestandene. Det vil også altid være aktører som EU, der har et hovedansvar for overkapaciteten af fiskerbåde, da de både man bruger i EU fanger meget mere på en tur end ulandenes fiskerbåde. De sidste er jo oftest kendetegnet ved en meget lille kapacitet og dermed ikke en evne, der kan ødelægge fiskebestandene.

EU støvsuger afrikanske farvande

Når Den Europæiske Union opkøber fiskekvoter i fattige lande, giver unionen en økonomisk kompensation. Alt i alt laver unionen aftaler for ca. 1,5 mia. kr. om året med lande omkring Stillehavet og Det Indiske Ocean og med afrikanske lande.

Men for det første er der meget ofte tale om aftaler med mere eller mindre korrupte regeringer: De fattige fiskere ser meget sjældent noget til denne kompensation.

For det andet er der tale om overfiskeri: EU er med til at ødelægge selve livsgrundlaget for fiskere i Senegal, Mauretanien og andre steder.

For det tredje ser såvel de lokale myndigheder og unionen igennem fingre med de internationale regler for fiskeri.

De kæmpe store trawlere fra primært Spanien, Portugal og Irland snyder med netstørelsen. En fiskesælger har fortalt WWF, at: ”De europæiske både kommer her og laver aftaler med Senegals regering og siger deres net har større masker. I virkeligheden kommer de og fisker med mindre masker” (www.panda.org)

Der sker også brud på en FN-konvention fra 1982, der siger, at EU-fiskerne skal holde sig længere væk end 200 mil fra kysten. Mange bryder de internationale regler ved bare at sejle under fx Senegals flag.

De lokale fiksere er tvungne længere og længere ud på havet efter mad. Deres små træbåde kæntrer tit – og der er sågar eksempler på, at unionens flydende fabrikker har sejlet fiskerne ned. Det kan være uheld, men noget tyder på, at nogle skippere giver ordre til at sejle ind i de lokale for at undgå ”vidner” (se http://news.bbc.co.uk eller http://www.guardian.co.uk/fish/story/0,7369,590445,00.html )

Vidste du at:

- tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen og nuværende medlem af EU-parlamentet (S) stemte for fiskeriaftalerne den 15. September 2004!

- over 70 % af verdens fiskeressourcer er udsat for overfiskeri!

- sværdfisken nu er helt forsvundet fra farvandet ud for Mauritanien!

- EU har lavet aftaler med Marokko om at fiske i farvandet ud for Vest Sahara, som Marokko har besat siden 1975 – selvom FN har advaret mod det!

- i Senegal udgør fisk for store dele af befolkningen 75 % af behovet for protein!

- den irske kæmpe trawler Atlantic Dawn, som fisker ud for Afrikas kyst, kan fange mere på en enkelt tur end Mauretaniens 20.000 fiskere fanger på et år – nemlig 7000 tons!